Kjærs julesalat
22/12/2020
Denne dejlige sprøde julesalat er super lækker. Lækker til julemaden, da vi jo tit får så meget tungt og fed mad. Men du kan spise den, når der er sæson for KÅL.
Kål tilhører den gruppe af madvarer, der kaldes superfood. Det er madvarer med koncentreret næring og særligt med mange bioaktive plantestoffer som er sundhedsfremmende. Der findes faktisk ca. 3700 arter af kål udbredt over hele verden. Så der er vist bare at sige, " kom igang med at spise kål"
Ingredienser:
- 150 gr. rød spidskål, hvis du hellere vil bruge rødkål kan du sagtens det.
- 1 stor håndfuld Rucola (hvis du ikke har rucola salat, så brug grønkål)
- Et halvt rødløg
- 2-3 medjool dadler
- 1/2 dl olivenolie
- 1/2 dl eller lidt mindre æblecidereddike, afhængig af du kan lide.
- 2 tsk. honning (eller anden sødning)
- 1 tsk dijon sennep
- 0; 5 - 1 ts salt
- Topping: appelsin eller clementin skåret i små tern
- Hakkede valnødder eller pekan nødder
Snit rødspidskål fint, eller brug mandolin jern. Hak løg fint og skær dadlerne i meget små stykker. Bland alle delene godt sammen.
Dressingen blandes sammen og hældes over salaten. Toppes med appelsin eller clementiner, samt valnødder.
Velbekomme og god jul til jer alle.